Fremleje

Skal man på udveksling eller lignende udenlandsophold, er det muligt at fremleje sit værelse imens man er væk. Dette er en god mulighed for at få dækket huslejen under opholdet.

En fremlejetager kan enten findes gennem PKS, IAESTE eller gennem personlige kontakter. Se pks.dk/boligsoegende/fremleje.

For at en person kan være fremlejetager skal vedkommende være under 30 år gammel ved fremlejens start og være studieaktiv.

Det næste skridt er at underskrive en kontrakt med fremlejetager. Du kan finde en fremlejekontraktskabelon på PKS’s hjemmeside.

Når kontrakten er underskrevet skal den indsendes til PKS med dokumentation af studieaktivitet og fremlejeårsag.

Når kontrakten er godkendt af PKS kan fremlejen begynde. Fremlejen vil som oftest foregå ved at man som fremlejegiver fortsætter med at betale den månedlige husleje til PKS mens fremlejetager betaler huslejen til fremlejegiver.

Vigtigt at vide

  • Den maksimale længde af fremlejen er 6 måneder.
  • Størrelsen af lejen betalt af fremlejetager under fremlejen er den almindelige husleje + månedlige beløb brugt på tøjvask.
  • Fremleje er en sag mellem fremlejegiver og fremlejetager og alle skader på værelset der sker i løbet af fremlejeperioden er derfor fremlejegivers ansvar. Det er derfor en god ide at fastsætte et depositum. Størrelsen af dette depositum er op til fremlejegiver at fastsætte men må ikke overstige 3 måneders husleje.

Det er i løbet af fremlejen muligt at opbevare personlige ejendele i kollegiets fremlejerum. Man kan få adgang til fremlejerummet ved at kontakte fremlejemanden, som du finder på VIP-listen

Sidst redigeret: 18. april 2021