Fitness

Sportsudvalget kan nu med glæde melde fitness rummet åbent og klar til brug. Der mangler stadig nogle få ting, men nu kan det benyttes. Det er helt nyt udstyr, vi har fået, så venligst have in mente, at udstyret skal leve længe.. Vi har forsøgt at få, hvad der er muligt med det budget, vi har fået til rådighed, hvilket har været ret begrænset. 

Hvis man vil bidrage/donere udstyr til rummet, så kontakt først et medlem i Sportsudvalget, så vi ikke tror, det er glemt udstyr. 

Fitness rummet starter som udgangspunkt med at være åbent fra 06-23. Dette skyldes, at vi ikke ønsker sene træninger, der skaber gener for nærliggende værelser, samt opfordrer vi til at opholde sig i rummet upåvirket. 

For brugen af rummet gælder følgende regler og skik:

  • Rengør udstyr efter brug, og informer Sportsudvalget jf. VIP-listen, hvis en ressource er tom.
  • Det er først til mølle mgt. udstyr.
  • Man skal ikke kumulere udstyr af forskellig type, med undtagelse hvis man er alene i rummet.
  • Smid ikke med udstyret, lig det fra dig i almen manér.
  • Beskidte sko anvendt udendørs må ikke medbringes i fitness rummet.
  • Ingen brug af kalk 
  • Højtaler med musik er tilladt, hvis man viser hensyn, men ved uenighed om lydniveau, eller hvad der bliver afspillet, kan musikken forlanges slukket.

DISCLAIMER: Ved benyttelse af udstyret, samt ved færdsel i rummet erklæres samtykke af individet til, at dette er på eget ansvar, og forudsætter at vedkommende kan varetage sin egen sikkerhed og er personligt ansvarlig for skader på sig selv og/eller andre individer, samt materiel. 

Hvis der er Ris/Ros til fitness rummet, så kontakt enten et medlem fra Sportsudvalget fra VIP-listen, eller skriv en mail til sport@pop.dk.

Yderligere har vi lavet et skema, der kan indsendes, hvis der er yderligere ønsker til udstyr. Dette bliver gennemgået ved sportsudvalgs møder, så forvent ventetid. https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeZmT0WTSifqTfRgFGCWTxpeaGojawyhH_3Ymwto4rQTH6AIA/viewform?fbclid=IwAR2UDpQkr_BIyvXigan8glkJhGB8eecf0rmMOfUU_Oy2_GHOowReTOn2aTU&pli=1

Sidst redigeret: 3. april 2024