Tilskud til køkkener

Hvert år tilbyder Kollegianerforeningen 1000 kr. i tilskud til hvert køkken, som kan bruges til at forbedre køkkenet.
Disse forbedringer kunne fx være møbler, el apparater, køkkenudstyr, brætspil, TV, musikanlæg osv.
Pengene dækker ikke indkøb af forbrugsvarer som vaskemiddel, opvasketabs, øl, sodavand og lignende.

Guide til at få tilskud fra rådet:

  • Sørg for at gemme kvitteringer.
    • I kan ikke få penge uden en kvittering.
    • Kvitteringen skal være fra en gyldig butik med et CVR-nummer på bonnen.
    • Dette vil sige at i ikke kan få penge for noget i har købt brugt, da en MobilePay kvittering ikke er en gyldig kvittering.
    • Der må ikke være andre ting på kvitteringerne end det i vil have penge for. Så undgå at blande en masse personlige indkøb sammen med dem til køkkenet.
  • Beslut jer for at købe objekterne på et køkkenmøde.
    • Husk at føre referat til mødet.
    • Et referat hvori der står at i ønsker at købe objekterne, eller hvor i beslutter jer for at bruge tilskuddet på objekterne, er “bevis” for at der er tale om ting til køkkenet.
  • Der bliver også set på om det er “reelle” ting til køkkenet. Ting som tøj, sko og lignende bliver IKKE godkendt.
  • Send en mail til kasserer@pop.dk, hvori i skriver hvilket køkken i er fra og hvilket kontonummer pengene skal overføres til.
    • Vedlæg kvitteringer og referater. Disse SKAL være i PDF format.
    • Har i ikke mulighed for at scanne kvitteringerne ind, så læg dem i kassererens postkasse. Skriv køkken bag på kvitteringen og skriv i mailen at i har lagt en kvittering i postkassen.
  • Har i mange små indkøb skal de samles.
    • De 1000 kr. kan splittes op i maks. 2 overførsler for at reducere mængden af kassererarbejde.
  • I kan sagtens købe noget til mere end 1000 kr. Dette skal også sendes som alt andet, men i får kun de 1000 kr. dækket.

Vær især opmærksomme de 3 første punkter. Er disse ikke opfyldt bliver det IKKE godkendt og i får derfor ikke tilskuddet.

Er der tvivl om noget kan der altid stilles spørgsmål til kasserer@pop.dk.

Nuværende kasserer: Hans Kristian Bech Hansen, værelse 174.

Sidst redigeret: 8. november 2021